Kvalitativ & Kvantitativ Impiri

Denne sektion forklarer hvordan man anvender kvalitativ og kvantitativ tilgang, og hvordan man behandler data herfra.

Kvantitativ Metode

Den kvantitative metode er den typiske markedsundersøgelser, som vi oplever når vi bliver afbrudt midt i maden af et opkald, hvor man lige vil stille nogle spørgsmål, eller når vi udfylder et spørgeskema på nettet.

Disse har til formål at samle overfladiske data. De handler typisk om hvor mange, og ikke hvorfor, mennesker gør noget bestemt. Prøver man grave dybere med den kvantitative metode, kommer det oftest i forudindstillet valgmuligheder, som i sidste ende ikke gør den store forskel.

Styrker

Styrkerne ved den kvantitative metode er at man kommer vidt omkring, og man får meget omfattende mængde data over mange mennesker.

Svagheder

Svaghederne derimod er at man ikke formår at grave dybere og få en forståelse for hvorfor brugeren gør som de gør, og det er svært at tilpasse oplevelsen.

Eksempel

Når man har ringet til TDC, og man efterfølgende bliver spurgt om man vil deltage i en undersøgelse, eller om support-medarbejderen må stille en rækkespørgsmål inden man ligger på.

Disse er ofte noget lignende - på en skala fra 1-10:

  • Hvor professionel synes du medarbejderen var
  • Hvor godt forstod medarbejderen dit problem
  • Hvor godt forstod medarbejderen din grund til at kontakte support
  • Hvordan var ventetiden, indne du kom igennem
  • Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale TDC til dem du kender
  • Hvor sandsynligt er det, at du vil...

Her kommer man frem til statistikker, og kolde data. Der findes ikke noget hvorfor. I dette eksempel ville formålet nærmere være at finde ud af ”er vores kunder tilfredse”, ”er der grundlag for at ændre noget?”. Er der så et grundlag, så kunne man sætte en større undersøgelse i gang, baseret på den kvalitative metode.

Kvalitativ Metode

Denne metode handler udelukkende om at grave dybere, og forstår hvorfor den enkelte person gør som de gør. Derfor bliver den kvalitative undersøgelser ofte til det vi kalder et interview, som er langt mere personligt og nærgående.

”målet er at kunne besvare, hvorfor personen handler, som han gør. Ordet ”interview” betyder netop et kig ind i et andet menneskes indre”

- Anne Mette Busch

I den kvalitative metode benytter man sig af en række trin, som hjælper med at skabe den bedste oplevelse, får både interviewer, men også interviewede.

Det er vigtigt, at man gør sig en række overvejelser inden man går i gang. Først skal man vide hvad man ønsker at undersøge og hvorfor, så er det nemmere at finde formål og emne for det interview man skal foretage. Med det på plads kan man begynde at kigge på hvordan man ønsker at finde sit svar.

Når alt kommer til alt, er den kvalitative metode mere tilrettelagt og den er designet specifikt baseret på, hvad man ønsker at opnå, men også hvem man skal interview.

Svagheder

Svagheden er at det er svært at nå ud til rigtig mange, på kort tid. Det tager rigtig meget tid at nå ud til rigtig mange mennesker. Derfor er det oftest fokusgrupper eller særlige interviews der foretages.

Styrker

Den kvalitative metodes styrke er at man kommer rigtig meget i dybden, og kommer frem til nogle meget specifikke svar, og til tider får man også nogle nye erkendelser om enten emne eller interviewede.

Eksempel

Her går man som sagt i dybden. Hvis man f.eks. skulle interview Robert Downey Jr. Omkring hans rolle som ”Tony Stark / Iron Man” både iron man og avengers filmene. Man ville spørge ind til hans handlinger, og ikke så meget hans holdninger.

  • Alle ved du improviserede i denne scene, hvorfor valgte du at gøre sådan?
  • I dag har vi CGI og green screen, har du prøvet at have en real-size suit på?
  • Hvordan føles det? Jeg forestiller mig den er pænt tung! "haha"
  • Hvordan kom du frem til denne fortolkning af Tony Stark?
  • Har du læst tegneserierne?
  • Hvad synes du?
  • Hvad gjorde du for at forberede dig til rollen i Iron Man 3?
  • Hvordan forbereder du dig til de efterfølgende film?
  • Følger du med på social media, for at forstå hvad Iron Man fans synes om din optræden?
  • Forstår du noget af alt det, som Tony Stark snakker om i filmene, eller er det bare replikker?
  • Hvilken Iron Man suit er din favorit?
  • Interessant, kan du fortælle hvorfor?

Det er helt fint at spørge ind til holdninger, men man skal passe lidt på da den interviewede godt kan blive selv for rationelle og selvbevidste. Er interviewet designet rigtig, med de rigtige spørgsmål, hvor interviewede føler sig tryg og tilpas, så kan man fortolke interviewedes holdninger ud fra deres handlinger.

Hvordan kombineres de 2 metoder

Hvis man tager udgangspunkt i en stor virksomhed, som f.eks. TDC. Så kan man benytte sig af den kvantitative metode, til at indsamle en masse data på kundernes tilfredshed med deres service.

Finder man så ud af, at der er en stor utilfredshed omkring TDC’s internet services, så kan man sætte en større undersøgelse i gang, baseret på den kvalitative metode, som graver dybere og får noget meget mere konkret på banen.

Dette kunne bl.a. være, at samle nogle fokus grupper af dem som er utilfredse, og så kunne man få den til at diskutere forskellige emner og spørgsmål som omhandler TDC’s internet services.

Transkribering

I ordets reneste form betyder det at ”overføre til skrevet form”. Transskribere kommer fra det latinske transcribere og betyder ”at kopiere, skrive over, overføre” – med dette kan man sige at det er rimelig selvforklarende.

I forbindelse med undersøgelser, så betyder det simpelthen at få skrevet et interview ned, eller overført data til tekst.

Eksempel: Kvantitativ metode

Med 200 spørgeskemaer skal man have dem ”overskrevet” til en mere forståelig form, så man samler al data fra disse spørgeskemaer og skriver det ned, så det kan bruges. I dag behøver man ikke nødvendigvis at transskribere spørgeskemaer, da det bliver mere og mere udbredt at disse foregår på nettet, og disse vil automatisk ”transskribere” den indsamlede data.

Eksempel: Kvalitativ metode

Har man f.eks. optaget et interview på en diktafon, eller filmet det, så transskribere man interviewet når man overføre det til papirform, hvor det kan bruges til en artikel.

Meningskondensering

Meningskondensering er baseret på fortolkende fænomenologisk analysemetode, som er en metode til at analysere kvalitative undersøgelser. Kort fortalt handler det om at skabe indsigt i hvordan en bestemt person, i en bestemt sammenhæng, skaber betydning for et bestemt emne.

Meningskondensering er en metode, hvorpå man finder frem til de rette data. Når man analyserer et interview, fjerner man al off-topic snak og det, som ikke tjener noget formål for emnet og hvorfor man interviewer den person.

Når man har fat i den data man skal bruge, så omformulerer man det til en kortere og mere præcis form.

Man kan vel næsten sige at man ”kondensere” sin data ned til essensen af det, som det handler om.